· Fortællinger om flystyrt i Danmark under 2. verdenskrig ·

Sidste togt

 

Retur

BOMBEFLYETS SIDSTE TOGT.


Om flyets sidste togt fortalte flyets frontskytte, Nickolas Pollock, da vi mødtes i England. Hans oplevelser fra udspring til tilfangetagelse er fortalt i bogen ”Escape to Danger” af Paul Brickhill.


Eskadrillens mål var en flyvemaskinefabrik for He 111 bombefly nord for Rostock. Andre eskadriller skulle bombe industriområder og havneområder i Rostock. Flyet startede fra Coningsby kl. 22.00. Ruten over Danmark gik i en lige linje fra åbningen mellem Sild og Rømø over Tinglev og Broagerland til et punkt midt imellem Rødby og Puttgarden. Herfra satte flyet kursen direkte mod målet. Turen til Rostock forløb uden problemer. Pollock så målet ganske tydeligt. Der var både lyskastere og antiluftskyts (FLAK), men moderat i sammenligning med f. eks. Hamborg og Bremen. Flyets navigatør, Sgt. J. H. Paton, der også var bombekaster, fandt målet og fik et godt sigte. Bomberne ramte præcist.

”Fint klaret!”, sagde Harry Stoffer, idet han drejede bort fra målet, ”så er det med at komme hjem hurtigst muligt!”.


”Han var jo også nygift!”, bemærker Pollock.


Harry Stoffer bad Nickolas Pollock hjælpe navigatøren med at finde ruten. Han skulle kortlæse fra flyets glasnæse og holde øje med eventuelle natjagere. Flyet fulgte samme rute på tilbageturen. Alt forløb vel, indtil flyet havde passeret Broagerland. Ud for Holnæs blev flyet mødt af lyskastere og antiluftskytsild. Pludselig gik der ild i venstre motor. Ilden udviklede sig hurtigt, og motoren brændte voldsomt. Stumper faldt af vingen. Enden var tydeligt nær, da Harry Stoffer gav ordren: ”Klar til at forlade flyet!”.


Ordren betød, at Nickolas Pollock skulle forlade næsetårnet, tage faldskærmen i holderen i flyets næse, klikke den på faldskærmsselen og derefter åbne nødlugen i næsekabinens gulv. Mens han spændte skærmen på, kiggede han op gennem åbningen til førerkabinen. Kabinen var oplyst af flammerne fra den voldsomme brand i venstre motor. Han så andenpiloten, P/O Tim Prescott-Decie, bøje sig over mod Harry Stoffer og råbe til ham.


Nickolas Pollock fjernede beklædningen over nødlugen i flyets næse. Han åbnede lugen, men den gik i spænd på grund af luftpresset og blokerede. Han arbejdede voldsomt med lugen, mens Paton skyndede på bagved. Efter hvad der føltes som en evighed, lykkedes det at sparke lugen væk. De havde allerede hægtet deres faldskærme på, og Pollock sprang ud fulgt af Paton og andenpiloten i hurtigt tempo. Pollock så flyet passere hen over sig med ti-tyve meter lange flammer strømmende fra motoren, og han trak derefter i udløserhåndtaget.  Kun piloten, der skal flyve det beskadigede fly, så besætningen kan springe sikkert ud, blev tilbage. I flyets bagende sidder rygskytten og agterskytten i deres maskingeværtårne.  De skal ud af de snævre tårne, tage deres faldskærme, der hænger i flyets bagende, hægte dem på, åbne mandskabsdøren i flyets bagerste højre side, og derefter springe ud i håb om ikke at blive ramt af flyets haleplan. Når alle er ude, er det pilotens tur. Harry Stoffer nåede ikke at springe ud.


Flyet foretog noget, der lignede en landing. Hele flyet var omspændt af flammer, fortæller et vidne. Det voldsomme FLAK-skyderi fra Flensborg havde vækket ham. Han stod uden for sine forældres gård og iagttog styrtet på få hundrede meters afstand. Han fik øje på flyet, der kom fra øst. Det foretog et venstresving og fløj lige imod ham. Det passerede ham i meget lav højde fuldt oplyst af de voldsomme flammer fra venstre motor. I få meters højde vendte flyet pludselig næsen nedad og styrtede til jorden.  Piloten sad i cockpittet i det voldsomt brændende vrag, fortæller et andet vidne, der som den første nåede hen til vraget. Varmen var voldsom, og al hjælp var håbløs. P/O Harry Murdock Stoffer reddede sin besætning; selv nåede han ikke ud. Han omkom i et brændende inferno af flammer.


Flyet styrtede ved 3-tiden. I løbet af formiddagen blev P/O Harry M. Stoffer bjerget ud af det udbrændte vrag. Han blev begravet på kirkegården i Aabenraa den 2. maj 1942 klokken syv om morgenen sammen med seks andre flyvere, der alle blev dræbt ved nedstyrtninger i området.

To batterier fra Flensborg luftforsvars FLAK-gruppe Küste fik tilkendt styrtet som en nedskydning. Engelske rapporter angiver motorfejl som årsag til styrtet.

 

P/O Harry M. Stoffer blev den 2. juni 1943 posthumt tildelt et MID (Mentioned in Despatches).

 

Læs om de sidste minutter i flyet under punktet "Pollocks besøg".

Klik her for "flyets sidste 7 minuter". Rekonstruktion ved Simon Pollock.

 

  Summary.

Last mission.

 

Nickolas Pollock told me about the last mission when we met in England in 1998. In the book “Escape to Danger” by Paul Brickhill, Nickolas Pollock’s experiences from baling out to captivity are told.

The target was a factory for He 111 aircraft north of Rostock. They found the target and hit it. On their return flight they came too near to Flensburg. An engine caught fire, and pilot Harry Stoffer gave the order: “Bale out!” All the crew apart from Harry Stoffer succeeded to bale out safely. The aircraft flew very low, and Harry may have tried to make a crash landing. An eye witness tells that just before touch down, the aircraft nosed down and crashed. Harry Stoffer saved his crew, but he died in the flames of the furiously burning wreck.

On May 2nd, 1942, he was buried in a shared grave at the cemetery of Aabenraa together with 6 flyers killed in other crashes in this area.

On June 2nd, 1943, P/O Harry M. Stoffer was posthumously awarded a MID (Mentioned in Despatches).

Read about the last minutes in the aircraft. Go to "Pollocks besøg". 

Click here for Simon Pollock's reconstruction of "Last Seven Minutes".

 

 

 

 

 

 

 

 

Vraget ligger i samme stilling som flyet på billedet ovenfor. Længst til højre ses det dobbelte sideror. Rygtårnet ses midt i vraget. Den højre vinge ligger på sin plads, mens venstre vinge er fløjet fremover. I baggrunden ses Visgård.

 

 

P/O Harry M. Stoffer blev begravet fra kapellet på Aabenraa kirkegård den 2. maj 1942 kl. 7 om morgenen Begravelsen foregik med fuld militær honnør. Pastor Graumann, marinepræst i Flensborg, talte. Efter jordpåkastelsen affyredes en æressalut. Fra dansk side deltog politimester Agersted og borgmester Fink. Der var officielle kranse – også én med hagekors. Avisen skrev, at mange havde sendt blomster og kranse. Beboerne havde ikke adgang, men en større skare fulgte ceremonien uden for kirkegårdsdiget.

 

Return  or go to "Frontskytten"